søndag den 1. juli 2012

Dublin tur mandag d. 18 juni

Jeg drog til Dublin den 18 juni og måtte faktisk rigtig tidlig op for at være i lufthavnen 2 timer før boardingen skulle begynde.
Da vi var kommet ombord på flyet kunne vi ikke undgå at bemærke at vores baggage bare stod på nogle vogne ved siden af flyet og der ikke skete noget med den. Det viser sig så at baggage-medarbejderne havde valgt lige vores afgang til at sætte en strejke i gang.

Vores bagage efterladt på landingsbanen

En time forsinket beslutter kaptajnen at vi drog til Dublin uden baggage, hvilket i og for sig også var okaye.
Da vi kom til Dublin lufthavn skulle vi stå i kø i en time for at melde vores baggage forsvundet.
2 timer forsinket og jeg kunne endelig begive min ind til Dublin City for at finde mit hotel, hvilket var meget nemt da den lufthavnsbus (som jeg havde googlet mig frem til før afrejsen) faktisk stoppede næsten lige foran hoveddøren :-)

Mit hotel på nord siden af floden

Min mandag skulle være gået med sightseeing, men istedet for gik den med at vente på mit værelse blev klar til kl 1400 og shopping af diverse tøjgenstande og toiletartikler plus frokost og aftensmad.
Fik dog set det meste af området omkring mit hotel og shopping strøget O'Connell Street lå kun 5 min væk.
Der er en masse statuer på strøget, men dem vil jeg skåne jer for.



Min frokost indtog jeg på en Fish&Chips restaurant der hedder Beshoff som jeg var blevet anbefalet, men det måltid mad jeg fik var under al kritik og jeg kan slet ikke anbefale den til andre.
Der var ingen smag overhovedet i fisken eller pomfritterne. Selv om jeg prøvede at give retten salt, peber, citron og bruge det der vist var vinegar så hjalp det ikke. Det var lidt ærgeligt.

Ringe frokost måltid på Beshoff
Ingen smag overhovedet, kun teen var god :-)

Da jeg tog tilbage til hotellet var mit værelse klar og det var virkelig fine forhold med en el-kogekedel, tebreve, sukker og mælk klar til brug. Der lugtede alt for meget at rengøringsmidler og det er jo positivt, men jeg måtte simpelthen åbne vinduet på klem og der blev det faktisk alle dage pga varmen undtagen når jeg skulle sove for Lower Gardiner Street var en meget befærdet vej og det stod ingen steder da jeg bookede mit værelse. Men når man er træt og kun skal bruge værelset til at sove på så gør det ikke noget så længe der er noget der hedder ørepropper og sovemaske :-)







Ny indkøbt sovemaske (den jeg havde medbragt lå i min manglende kuffert)

Efter at have checket ind på hotellet var det ud i Dublins gader for at finde nogle af alle de ting jeg manglede nu da min kuffert ikke var kommet med til byen.
Da jeg var ude og handle mødte jeg nogle eller rettere ret mange drenge fra skoleskibet Fulton som var i byen en enkelt dag før de sejlede sydpå. Det var lidt sjovt at møde dem så langt fra lille Danmark.
Efter at have løbet rundt det meste af eftermiddagen oven på at have været oppe siden kl 0440 så var jeg til sidst en smule træt og gik tilbage til hotellet for at få en god og velfortjent kop te inden jeg skulle ud og finde et sted for at se EM-fodbold kampen Irland-Italien.
Endte lige ovre på syd siden af floden på en pub/bar der hedder Merchants Arch og der fik jeg mig to pint Guinness sammen med en gut der hedder Mitch som var rigtig flink og som for øvrigt fortalte mig at jeg boede i et lidt farligt område. Næste gang jeg skulle til Dublin så skulle jeg altså bestille et værelse på syd siden af floden, det var lidt mere sikkert.
Det blev taget til efterretning fra min side.


Nå men efter kampen hvor Irland fik tæsk af Italien gik jeg endelig hjem og så dyner for at være parat til en ny og spændende dag.

Fortsættelse følger med tirsdag den 19 juni...

Medic out.

1 kommentar:

Sabrina sagde ...

Det er da ærgeligt at din mad var så ringe på beshoffs, må ha været en dårlig dag, for jeg har været derinde mange mange gange hvor maden har været skøn

Det med at der hvor du boede ikke var et sikekrt område, passer nu ikke :) Jeg boede nemlig også på lower gardiner street, begge gange jeg har været deroppe, og det er simpelthen så fredeligt, har aldrig haft problemer, og kender mange der også har boet på den gade uden problemer :)

Hvornår og hvordan fik du din kuffert?