søndag den 24. marts 2019

Stavehøl og Kobbeåen


For tre uger siden var jeg ude i det blå sammen med min bedste veninde. Som jeg har skrevet tidligere så oplevede vi Døndalen og dets vandfald som noget af det første på vores lille køretur. Jeg havde bestemt at hun også skulle opleve det vandfald der hedder Stavehøl som ligger lidt gemt væk fra kystvejen.

Man parkere på en lille parkeringsplads på Kobbevej. Herefter følger man skiltet på den anden side af vejen ned af en grusvej som er godt og vel en kilometers penge før man kommer til indgangen af dalen.

Det er ikke alle der kender til vandfaldet og Kobbeådalen som ligger i et af Bornholms nok mest smukke steder. Dalen består af stejle og flere steder nærmest af lodret stående dalsider. Her er der ren naturskov bestående af eg, ask, elm og hassel, en frodig bundflora og et rigt dyreliv.

Men det er også her der findes det som man simpelthen bliver nødt til at opleve nemlig Stavehøl vandfaldet som er Danmarks højeste lodrette med et 4 meter fald. Hvis man gerne vil have en fantastisk oplevelse ud af det så skal man kommer enten i forået eller sen efterår hvor der er faldet rigtig meget vand. For der buldre Koppeåen ud over faldet og giver en et smuk skue.


Hvis man følger stien kommer man længere ned i dalen og her åbner naturen sig op og viser sig fra dens flotteste side.  Det er et sted hvor man kan nyde og lade batterierne op. Her er meget meget smukt. Det er lige før man kan mærke de underjordiskes nærvær.





Hvis man lige som mig godt kan lide klippesider så findes de altså også i denne her dal. Jeg elsker at betragte dem og forestille mig hvordan de er opstået og hvor gamle de er. Hvordan istiden har påvirket naturen omkring dem. Det at kunne komme til at røre ved dem giver mig en samhørighed med stedet hvor jeg befinder mig. Det giver mig på en måde energi og glæde at mærke dem under min hånd.






Der findes mange fortællinger om underjordiske på Bornholm. De er små menneskelignende væsner, der især bor i øens gravhøje. Her gemmer de guld og andre skatte, som de vogter. Underjordsfolket har en konge, som hedder Ellestingeren eller Ellekongen.

Ifølge andre sagn er underjordiske hæderlige folk. De holder altid en aftale og leverer altid tilbage hvad de har lånt af menneskene. De kan dog finde på at bytte et udøbt menneskebarn med et af sine egne, og de kan blive vrede, hvis man ikke vil hjælpe dem. Skader man dem eller tager deres ejendele, kan de tage voldsom hævn.

Nogle af sagnene er urgamle, men underjordsfolkets rolle ændrer sig med skiftende tider. I 1600-tallet mente man, at de underjordiske havde en hær, der holdt eksercits om natten på bestemte steder. De små grå soldater havde bøsser præcis som menneskene og skød med vættelys. De hjalp bornholmerne mod den svenske landgang i 1645 - men forhindrede den dog ikke!

Hvis du kommer på det rigtige tidspunkt så kan du næsten være sikker på at kunne mærke de underjordiskes nærvær. Bare rolig de gør ikke noget hvis du forholder dig roligt og respekterer området som det skønne natur område det er.

Medic out.

Ingen kommentarer: