søndag den 3. november 2019

Anmeldelse af Forfædrenes Talisman

Bagsiden fortæller:
Når de tre måner står på række, vil echostammen lide en forfærdelig død.
Arki er echostammens høvdingedater og prinsesse. Da hun drømmer om en ildspyende drage, der brænder hendes landsby til grunden, vil hun gøre alt for at redde sit folk. En spådom fortæller hende, at kun Forfædrenes talisman kan stoppe den kommende krig, men for at få fat i den, er hun nødt til at opsøge de forviste theanere, der lever langt mod syd. Det bliver ikke lettere, da Arki opdager, at talismanden kun kan bruges, hvis hun ofre det, der står hendes hjerte nærmest.
Madiga kender sagnet. For at blive orakel må man indgå slægtskab med en drage, og for at møde en drage  må man overleve rejsen til Dragernes Bjerg. Da Madiga ikke længere har mulighed for at blive Nationens seer, sætter hun kurs mod Dragernes Bjerg for at blive det nye orakel. Rejsen er lang, og alt tager en uventet drejning, da Madiga finder ud af, at hun kan stoppe den kommende krig og hele Etyrals undergang, men kun hvis hun opgiver sin skæbne om at blive det næste orakel.

Forfædrenes talisman er første bind i serien Skæbneløs.

Anmeldelse:
Jeg valgte denne her bog kun fordi jeg synes at forsiden var mega fed. Jeg har noget med kranier og det er ikke noget jeg kan forklarer, så da jeg så den så tænkte jeg at det var en bog jeg skulle læse. Historien virkede også okaye og så var det en ny dansk fantasy forfatter som jeg ville give en chance.

Vi har to piger fra hver sit samfund der bliver nødt til at drage ud på hver sin færd for at redde deres respektive landsbyer. De er meget forskellige, men deler alligevel noget sammen uden af vide det. Det bliver en færd på liv og død og på at overbevise sig selv om at de faktisk kan det de har sat sig for.

Den første Madiga er en seers datter som egentlig skulle have været udpeget til den nye seer i sin landsby, men et høvdingemord og en magtovertagelse gør at hun nu bliver nødt til at drage mod Dragernes Bjerg.

Madigas rejse er meget farefyldt og hun finder ud af at det at rejse ude i naturen og skulle passe på sig selv og overleve livsfarlige situationer godt kan være svært. Specielt når hendes rejsekammerater er benhårde soldater som er vant til det hårde liv. De ønsker faktisk ikke hun er en del af gruppen som skal prøve at finde en drage at indgå slægtskab med.

Den anden er Arki, hun er høvdingedatter, som via sine drømme finder ud af at hun bliver nødt til at begive sig ud på en farlige rejse mod de forviste theanere for at få den sagnomspunden Forfædrenes talismand der kan redde hendes landsby mod de blodtørstige sorte soldater som snart kommer og dræber alle for at få magten over Etyral. Med sig får hun sin vogter Sirika der skal beskytte hende mod alt ondt.

Jeg har det lidt svært med Sirika og hendes rolle som vogter. Hun er en smule for meget, for overbeskyttende og bare ja jeg ved det ikke. Hun irriterer mig bare en hel del. Man man godt forstå hvis Arki synes at hun nogen gange overtræder sin grænse og tager beslutninger som hun ikke burde. Det er som om hun virkelig har bundet sit liv til Arkis eksistens.

Madiga har drømme om Arki, men hun ved det bare ikke, som prøver at få hende til at opgive sin mission om at danne slægtskab med en drage. Hun vil i det hele taget have Madiga til at opgive sin rejse og tage hjem. Men det kan Madiga ikke. Hun SKAL død og pine have den drage og være sin landsbys nye orakel for ellers er hendes liv ikke noget værd.

Pigernes rejse ender med at de mødes og finder ud af hvordan alt hænger sammen. Der er nogle som er blevet misledt og det forræderi gør meget ondt. Der er andre der finder ud af hvad magi kan gøre når den bliver misbrugt. Nogle folk viser sider som ingen havde troet mulige. Men de to piger finder ud af at det at kæmpe sammen er bedre end at kæmpe alene.

Bogen er skrevet af Linette Harpsøe og udgivet på Forlaget DreamLitt. Den kan købes hos landets boghandlere til 299,95 kr. 3/5 stjerner. Eget eksemplar fra bogvæggen.

Ingen kommentarer: