torsdag den 10. september 2015

Det betaler sig at sige sin mening



Den 24. august skrev jeg til GOSH og fortalte dem om min ret dårlige erfaring med en af deres vandfaste mascaraer Waterproof Volume Mascara som jeg havde købt i sidste måned da mine øjne var kommet sig over den øjenlågsbetændelse jeg fik for et par måneder siden.


Da jeg brugte denne her mascara den 22. august så var den bare så ringe. Den klatter noget så forfærdeligt og har meget svært ved at tørre. Prøvede faktisk at bruge min hårtørrer for at få den til at makke ret. Det var anden gange jeg brugte den og resultatet var det samme all over again.

Det værste var at jeg skulle til Disco fest og havde lagt den mest perfekte disco makeup, men mascaraen var lige ved at ødelægge det hele og det var som sidste finish jeg lagde den. Fem minutter før vi skulle afsted så havde jeg fået rettet nok på makeuppen til at jeg turde tage afsted.

Fik fat i en venlig dame som var ked at at høre at jeg havde haft problemer med et af deres produkter og hun lovede at sende mig en anden vandfast mascara som skulle være lidt bedre end den jeg havde købt.


Jeg modtog GOSH Amazing Length'n Build Waterproof Mascara en uge efter den første kontakt og med i kuverten lå der en smokey eyes palette. Det var en meget flot gestus og jeg blev rigtig glad.
Har prøvet mascaraen og den er perfekt i brug. Øjenskyggen må lige vente indtil muligheden byder sig.

Da jeg skrev min mail til GOSH foreventede jeg ikke at få andet end en mail retur om de var glade for min feedback. Synes det er rigtig fedt at de tog mig alvorlig og rettede op på det defekte produkt med et produkt som er 100 gange bedre.

Super god kundeservice fra et stort dansk kosmetikfirma. I har sikret mig som kunde fremover :-)

Har du prøvet noget makeup som ikke svarede til dine forventninger?
Har du skrevet til firmaet og fortalt om dine erfaringer?
Har du fået ombyttet dit produkt?

Medic out.

Ingen kommentarer: