Når jeg har snakket med folk og samtalen er kommet hen på min bogvæg og mine kogebøger så oplever jeg tit at nogen bliver en smule overrasket over at jeg har 3 hylder fyldt med kogebøger. "Hvordan får du tid til at bruge dem?" "Så mange har man da ikke brug for?" "Wow imponerende" er nogle af de spørgsmål og udbrud der følger i kølvandet på samtalen.
Jeg ELSKER kogebøger og bagebøger og har altid gjort det. Min første kogebog er en gammel slidt udgave af God Mad - Let At Lave som jeg lånte af min mor da jeg flyttede hjemme fra som 18 årig og den har tjent mig godt i alle årerne. Man kan se jeg har brugt den for den var ikke ved at falde fra hinanden da jeg tog med til mit nye hjem og siderne var fine og pæne. Det er de ikke så meget mere. Jeg prøvede for mange år siden at købe en ny udgave og den skuffede mig så fælt at den egentlig bare står og samler støv på hylden. Jeg bladre da i den en gang i mellem, men har ikke samme følelse som over for den gamle udgave.
Der er røget mange kogebøger igennem mit liv og mange har jeg givet væk til genbrug når jeg ikke havde brug for dem mere. Det er et princip jeg har som jeg vil følge til jeg dør. Det kunne jo være der var en der havde brug for lige den kogebog på lige netop den dag han/hun kom ind i butikken.
Men dem som jeg har nu, har jeg gennem en ganske betragtelig grovsortering inden jeg flyttede givet lov til at komme med og bo på min bogvæg på Bornholm. Der er da nogle af bøgerne som måske bliver givet væk hvis ikke de appellerer til mit kogebogshjerte og min aftale med ham den dejlige. Har haft en i hånden så sent som i går formiddag hvor jeg har tænkt "Hmm hvorfor fik den lov til at komme med?" Svaret blæser stadig i vinden uden for min rækkevidde.
Den første hyldes bøger kan ses på disse to billeder:
Her har jeg også alle mine gamle Könemann hæfter som jeg har samlet på i utrolig mange år. Nu hedder det jo H.F.Ullmann som står på bagsiden, men det er stadig det samme indhold med Anne Wilson som forfatter.
I min pung har jeg en slidt oversigt fyldt med røde krydser som viser hvad jeg har, så når jeg en dag falder over et sted der sælger hæfterne kan se om der er nogle af dem jeg mangler. Ved godt det bliver sværere og sværere at finde hæfterne, men man har jo lov at håbe.
Jeg har faktisk brugt hæfterne en del og specielt Det Irske Køkken har været en genganger i madlavningen. Bagebøgerne er også super gode og mange af de kager som jeg har bagt er derfra og jeg synes altid at jeg får et rigtig godt resultat.
Det gode ved hæfterne er også at man ikke behøver gå ud og købe en dyr kogebog for at finde ud af at den her slags mad faktisk ikke lige er min stil. Hvis det så er det modsatte så kan man jo surfe sig til en god løsning eller tage en snak med ens boghandler om hvad der findes på dansk på markedet. Så i min optik er hæfterne en god løsning indtil man har afprøvet smagen i det land som man kokkererer fra.
Det var slut på del 1.
Medic out.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar