onsdag den 21. september 2016

Anmeldelse af De 7 Synder

Bagsiden fortæller:
Før DE 7 SYNDER herskede syv guder over verden.
Før DE 7 SYNDER levede mennesker, elvere og dværge i harmoni.
Før DE 7 SYNDER var der intet mørke.
Så kom DE. Og ændrede alt.

Teenageren Kane opdager først, hvilke kræfter han bærer på, da han bliver suget ud af sin kedelige gymnasieverden og ind i et magisk univers, der er på randen af undergang.
Med hjælp fra magikeren Aisha må han opfylde en ældgammel profeti, finde og besejre de syv synder og vælte mørkets konge af tronen. Men undervejs må Kane sande, at den største fjende ikke altid kommer udefra.
Og er han villig til at ofre det eneste, der er mere værd end livet selv?

De 7 synder er en fantasyroman om kampen mellem det gode og det onde, om at finde sig selv og leve med sine valg. Også de svære af dem.






Anmeldelse:
Nøj hvor har jeg dog glædet mig til at læse denne her bog. Specielt fordi jeg har arbejdet sammen med forfatteren K. L. Berger engang i fordums tid i Arnold Busck i Roskilde. Jeg har fulgt hendes arbejde med Kane og De 7 Synder, siden hun fortalte mig at hun havde skrevet en bog og nu var klar til at sende den til et forlag eller to.

Det har været mega spændende at følge Kane og hendes rejse og den kulminere nu i udgivelsen som finder sted lige om lidt (faktisk 1 1/2 time, hvis der var tale om midnatsåben osv.) Det har, som jeg har forstået det, været en fantastisk rejse for at Kane i morgen er tilgængelig for alle fantasy-elskende læsere i de danske boghandlere.

Jeg er VILD med bogen. Historien er gennemtænkt og man føler med Kane som er en hårdtarbejdende ung mand som gerne vil gøre sine forældre stolte med gode karakterer i gymnasiet, så han kan få en gode eksamen og en god uddannelse. Han mor er dog lidt neurotisk med hensyn til årets skolefest som hun betrager som årets begivenhed. Kane kunne ikke være mere ligeglad.

Efter et heftigt uvejr dukker Aisha op. Hun leder efter Kane og har gjort det længe. Han er hendes verdens frelser ifølge en gammel profeti. Han er den rene som ikke besidder de mørke sider som andre mennesker besidder. Det er ham som skal bekæmpe den onde Kong Siron OG som om det ikke var nok de 7 synder: hovmod, misundelse, vrede, grådighed, begær, frådseri og dovenskab. Uden ham vil hendes verden bukke under og forsvinde.

Kane er "kun" 16 år og han gør intet forkert i vores verden, men nu er han tvunget til at redde en verden som han ikke kender for at den kan bestå og være fri fra synder og ondskab. Det er rigtig svært at kapere for en 16-årig teenager, men Kane prøver at leve op til det at være den udvalgte ved at træne og gøre hvad han kan for at være klar til at kæmpe mod de forskellige synder og den onde magtbegærlige Kong Siron.

Jeg kan rigtig godt lide samspillet mellem Kane og Aisha. Specielt når deres personligheder kollider pga meningsforskelle eller fordi den ene ikke mener at den anden kan opfører sig som den gør. Der er en rigtig god dynamik mellem de forskellige personer i bogen og den opgave de nu skal udføre.

Denne her historie er ikke en pussenusse-kærlighedshistorie, det er en kamp mellem liv eller død. Og man (Kane) bliver nødt til a vise at man er en mand som tør tage chancer uanset hvor farlige de er. Man ved jo aldrig om man mister livet i kamp.

Hvad slutningen er på Kanes eventyr, tjae det må du som læser selv købe bogen for at finde ud af. Jeg vil dog sige at den er lige i skabet og lidt til. K. L. Berger skåner ikke sin helt heller ikke i vores virkelighed.

Køb bogen, læs den, elsk den. Den er FANTASTISK. Med ekstra drys på. Og det er ikke fordi jeg kender Katja, det er fordi hun som forfatter har talent til at blive til noget i lille Danmark.

Nå ja jeg skal da have min bog med på BogForum i Bella Centeret den 11. - 13. november, så jeg kan få signeret den af Katja for der vil hun også være at finde på forlagets stand :-)

Bogen er skrevet af K. L. Berger og udkommer på Forlaget Dreamlitt torsdag den 22. september. Den kan købes hos landets boghandlere til 299,00 kr. 5/5 stjerner. Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.

2 kommentarer:

Katja sagde ...

Hvor er jeg glad for at du kunne lide Kanes eventyr, søde Ingrid. <3 Så regner jeg med at vi ses til næste år, når Raven skal stå sin prøve. ;)

Medic sagde ...

Det kan du helt sikkert regne med søde Katja :-) Jeg glæder mig SÅ meget til bogen med Raven udkommer, hvor er det fedt du har fået en forlagskontrakt til hende også :-) Glæder mig til at følge din process endnu en gang :-)

De 7 Synder er en fed bog og jeg er vild med historien og hvordan du får de syv synder blandet ind i Kanes liv :-)