søndag den 7. september 2014

Gang i kreativiteten igen


Lørdag aften var jeg alene hjemme da ham den dejlige var til filmaften hos en ven. Selv om jeg var monster træt efter en travl dag på arbejdet og ikke særlig meget søvn natten mellem fredag og lørdag så hankede jeg op i mig selv og fik båret det jeg havde brug for af hobby materialer ned fra hemsen.

Selv om jeg var lidt langsom i optrækket så fik jeg da alligevelle lavet tre helt forskellige, men flotte kort, hvis jeg selv skal sige det. Har en masse hobby-materialer som skal bruges før jeg begynder at købe nyt. Det er et løfte jeg har givet mig selv for ellers så vokser det mig over hovedet.

Det første drillede lidt. Det er efterårskortet og jeg er ikke helt hundrede tilfreds med det endnu. Synes der mangler et eller andet. har prøvet at sætte et par fasaner på, men det kom det ikke til at se bedre ud af. Nu har jeg overgivet mig og nu ser det ud som det ser ud.

Det andet var forbløffende nemt at lave. Det er det med roserne. Jeg kan rigtig godt lide at bruge de der spirelli figurer som jeg selv har udstanset og spundet snor rundt om. De giver er godt look når man bruger dem på kort.

Det sidste er øl kortet og det er sådanne et 3-D kort. Det er til min bror som har fødselsdag i dag. Jeg vidste med det samme hvilket motiv der skulle på og så var jeg yderst heldig at have en ternet "dug". Det er som om ternet dug og øl hører sammen af en eller anden grund. Det kunne godt være det skulle have været rød, men den grønne er lige så flot synes jeg :-)




Da klokken blev 2355 kunne jeg ikke koncentrere mig mere så jeg bestemte mig for at rydde op og gå i seng, der havde jeg så også været oppe i 19 timer og var godt brugt. Men er super glad for mit resultat og det er skønt at komme i sving igen.

Har du nogle hobbyer som du godt kan lide at sidde og nørde med?
Er det nemt for dig at slå din kreativitet til eller skal den have lidt hjælp?

Medic out.

Ingen kommentarer: