mandag den 1. september 2014

En lille gave til mig selv :-)


Jeg var på en hemmelig opgave i fredags og den klarede jeg så godt at jeg fredag aften, da der var 15 % i den lokale Kvickly, tillod mig at købe en lille (stor) gave til mig selv.

Kan godt lide whisky og jeg har en forkærlighed for The Famous Grouse fra Skotland, så da den var på tilbud så købte jeg den. Det er utrolig mange år siden at jeg har smagt den, men ved den er god og det er kun til særlige lejligheder at jeg tager mig et glas.

Man skal jo belønne sig selv når man udfører en opgave godt og så kan ens belønning jo være alt mellem himmel og jord. Denne gang blev det whisky og næste gang så bliver det helt sikkert noget andet. Jeg er ikke whisky kender overhovedet. Men jeg ved hvad der smager godt.


Lærte The Famous Grouse at kende på den sidste NATO øvelse der blev afholdt her i Danmark i 1995. Var heldig at komme til at arbejde på Feltavisen og køre rundt og skrive historier fra alle de lande og værn der deltog. Har gemt min mappe med alle vores avis udgaver, kort og pressekort osv. Den øvelse hed Cold Grouse og var opkaldt efter den netop indkøbte whiskey. Så den er nostalgisk for mig.

Har en mindre flaske med en lille smule whisky tilbage som jeg købte i 1995 og har ikke nænnet at tømme den. Det er minder som man ikke bare lige smider ud. Specielt ikke når jeg har de super gode minder som jeg nu har blandt andet om det største panser slag i mands minde på dansk jord :-)

Har du gemt nogen spændende flasker fra en speciel begivenhed som du ikke nænner at smide ud?
Er der også slatter i dem eller er de tømt?
Hvad er dit bedste minde hvor du har gemt en flaske??

Medic out.

Ingen kommentarer: