torsdag den 18. september 2014

Anmeldelse af Om krimien

Bagsiden fortæller:
"Da jeg i midten af 1950'erne satte mig for at skrive min første roman, var jeg aldrig i tvivl om. at det skulle være en detektivhistorie"
Den klassiske detektivromans grand old lady, P.D. James, fortæller vidende og elegant om sin ynglingslekture blandt kriminalromaner og detektivromaner i særdeleshed. I et perfekt match mellem forfatter og tema får man i om krimien en underholdende introduktion til menneskets appetit på forbrydelse og mysterier og til de forfattere, som har stillet den. Originale observationer og interessante betragtninger om en perlerække af forfattere og deres hovedpersoner veksler med P.D. Jamens' præcise holdninger til genrens uskrevne regler om plot, teknik, og stil, suppleret med eksempler fra hendes egen skriveproces. Hun forholder sig til kriminallitteraturens rolle gennem tiden og den succes, den har i disse år, og giver sit bud på udfordringer og muligheder fremover.

Bogen, der må siges at være et must for alle, der elsker en god krimi, er blevet til på opfordring af det agtværdige Bodleian Library i Oxford.



Anmeldelse:
Denne her bog er en jeg har haft liggende i et par år og nu endelig har fået taget mig sammen til at læse den. Bogen er ikke særlig stor, men den indeholder en masse skøn viden om kriminallitteraturen fra den første bog blev skrevet frem til udgivelsestidspunktet 2010 på engelsk.

P.D. James giver læseren en fin indføring i kriminallitteraturen som skulle være startet i 1794 med Caleb Williams skrevet af William Godwin og The Moonstones (1868) (da. Månestenen) af Wilkie Collins. Tænk sig det er så længe siden de første krimibøger er skrevet og genren fortsætter med at forblive en af vores foretrukne genrer uanset om den bliver spået en snarlig død.

Lidt overraskende så postulerer P.D. James at en af mine ynglingsforfatter har bedrevet en detektivhistorie. Nemlig Jane Austen der har skrevet bogen Emma. Der sad jeg lidt målløs og tænkte det kan da ikke være sandt og måtte love mig selv at jeg skulle se at få den læst for det virker ikke som den genre Austen skrev.

Vi hører om kendte forfattere og deres endnu mere kendte hovedpersoner som er blevet ikoniske den dag i dag i 2014. Sir Arthur Conan Doyle med Sherlock Holmes, Agatha Christie med Poirot og Miss Marple. Plus en del måske ikke så kendte forfattere og deres hovedpersoner, så som Dorothy L. Sayers med Lord Peter Wimsey som hovedperson i hendes bøger (den første blev udgivet i 1923).

Det er for det meste engelske krimiforfattere som James skriver om, hun runder dog hurtigt et par amerikanske og det gør faktisk ikke noget. Jeg har fundet et par forfattere som jeg godt kunne tænke mig at prøve at læse, bare for sjov for at se hvordan de skrev tilbage i det der bliver kaldt Guldalderen af krimi.

Der bliver fortalt hvordan de forskellige forfattere har skrevet deres bøger og hvilket forhold de har til deres hovedpersoner. James giver os et indblik i hvordan hun skriver sine bøger og hvordan hun kan få ideer til en mordhistorie bare ved at stå på en øde strand og kigge på et atomkraftværk i England.

I slutningen så tager hun emnet op om fremtiden for krimien og detektivromanerne og her kommer fortæller hun om sin assistents udvikling fra papir til computer, hvordan detektiven har forandret sig sammen med de retsmedicinske fremskridt.

Her kommer hun også med nogle af de nye forfattere som det helt sikkert er en ide at tage et kig på, hvis man gerne vil prøve at udvide sin krimihorisont.

I den sidste ende så mener hun at krimien er sikret overlevelse med alle de nye og gode forfatter som sætter sig ned og skriver en god historie til læserne. Så længe den kunne overleve to verdenskrige og meget andet så ser fremtiden lys ud for genren.

Hvis man er krimifan, så burde man faktisk læse denne her lille perle af en bog for den rummer så meget viden at det er en man skal genlæse for at få det hele med. Jeg er rigtig glad for den står på min bogvæg og den vil blive genlæst og der vil blive streget i den så jeg husker hvilke forfattere det nu var jeg som jeg skulle prøve at læse.

Et anbefalelsesværdigt lille værk fra en stor forfatter.

Bogen er som sagt skrevet af P.D. James. Den er udgivet på Forlaget Forum, men er udsolgt fra forlaget. 4/5 stjerner. Fra bogvæggen.

Ingen kommentarer: