onsdag den 21. maj 2014

Anmeldelse af Mørkets Ansigt

Bagsiden fortæller:
Shipcott i den dystre midvinter: et tæt sammenknyttet samfund, hvor ingen fremmed forbliver ubemærket. Så da en ældre kvinde bliver myrdet i sin seng, bliver landbetjenten Jonas Holly dobbelt chokeret. Hvordan kunne nogen komme ind, dræbe og ikke efterlade sig nogen spor?

Jonas føler sig kørt ud på et sidespor, da efterforskningen bliver snuppet fra ham af en ubehagelig, overordnet politimand. Er hans første mordefterforskning forbi, før den er begyndt?

Men det ender ikke her for Jonas, for nogen i landsbyen giver ham skylden for tragedien. Nogen synes ikke, han passer sit arbejde. Og så bliver denne hån til alvorlige trusler. 

Blændet af voksende paranoia, den vedholdende sne og bekymring for sin egen invalide hustru kaster Jonas sig alene ud i en forvirrende jagt. Men truslerne holder ikke op – og det gør morderen heller ikke.






Anmeldelse:
Det er sjældent at det tager mig næsten en måned at læse en bog på 349 sider. Men det har det gjort denne her gang og grunden er simpelhen at den var træls. Sproget var træls, måske også lidt oversættelsen var træls for nogen gange sad jeg og tænkte "det her giver ingen mening". Plus historien var meget langsom og cirklede om det samme og det samme selv om der skete mord på mord.

Vi møder Jonas Holly som er den lokale bobby i landsbyen Shipcott. Her kender alle hinanden og ved alt om hinanden. Så da Magaret Priddy, der er lam og sengeliggende, bliver myrdet i sin seng så er freden forbi.
Kriminalpolitiet i Taunton sender en efterforskningsgruppe afsted som blandt andet består af vicekriminalkommissær Marvel.

Marvel er en ubehagelig mand som gerne ynder at mobbe dem han er i nærheden af og fordi Jonas er et let offer så går det ud over ham. Marvel har også en alkohol problem og efter en endt dag så ender han som regel i deres husværts køkken hvor de sidder og drikker sig fulde. 

Jonas er pga sin kones sygdom blevet nødt til at opgive en karriere inden for politiet og tage sig til nøje med at være den lokale bobby i hans barndomsby Shipcott. Da morderen begynder at efterlade sedler til ham og Marvel systematisk mobber ham så falder hans selvværd til nulpunktet. 

Bogens kapitler tæller ned fra dag 46 og til den sidste dag så man kan følge med i hvor lang tid der er tale om. Det er en god måde at vise hvor lang tid en efterforskning kan taget når der ikke er nogen beviser at bygge en sag op på for morderen er yderst dygtig til at lade være med at efterlade noget som helst til politiet.

Det eneste der hiver bogens stjerner op er slutningen. Hold da op hvor den lige pludselig tager fart og giver dig en overraskelse eller to. Jeg havde måske lidt luret hvem morderen var, men var ikke helt sikker og da det så blev en realitet så måtter der et WOW til. 

Hu hej hvor det gik over de snedækkede bakker i Shipcott og man får meget mere medlidenhed med Lucy Holly end man havde i starten af bogen. Hun tager på baggrund af oplysninger jeg ikke skal fremlægge her, for så ødelægger jeg bogen for andre, en ret drastisk beslutning og den faldet ikke i god jord hos Jonas.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Jentas. Forfatteren er Belinda Bauer og den kan købes i landets boghandlere til 299,95 kr. 2/5 stjerner. 

Ingen kommentarer: